Uddannelse og netværk

Biogasbranchen er i konstant udvikling, og hos Dansk Biogasrådgivning vil vi gerne gøre vores til at sikre effektiv vidensdeling i branchen gennem kurser og netværksarrangementer.

Dansk Biogasrådgivning er løbende vært for driftslederkurser og ERFA-gruppemøder. Begge har til formål at sikre et netværk og forum for biogasspecialister og driftsledere, hvor der kan udveksles erfaring og skabes indblik i alt fra økonomi til drift, biologi, teknik, lovgivning og meget mere.

Driftslederkursus

Gennem vores mange års erfaring med etablering og drift af biogasanlæg har vi et godt indblik i de udfordringer, som et biogasanlægs driftsledelse typisk står overfor. Vi tilrettelægger vores driftslederkurser med udgangspunkt i forskellige og aktuelle emner, der relaterer sig til biogasproduktion, og kombinerer teori med praksis på anlæggene.

ERFA-gruppemøder

På vores ERFA-gruppemøder samler vi repræsentanter fra biogasanlæg i hele Danmark til oplæg fra bl.a. branchespecialister og myndigheder. ERFA-gruppemøderne har fokus på aktuelle temaer i branchen, hvor der er rig mulighed for at blive klogere på og ikke mindst drøfte både udfordringer og løsninger.

Alle vores ERFA-gruppemøder afsluttes som regel med et spændende besøg på et biogasanlæg, hvor vi får en rundvisning og mulighed for faglig sparring.

Vil du vide mere om vores seneste og kommende driftslederkurser og ERFA-gruppemøder, er du velkommen til at tage fat i mpj@danskbiogasraadgivning.dk eller tage et kig i vores nyhedssektion.